“Mest af alt holder jeg af hverdagen, forsikrede Dan Turèll os om. Det er denne hverdag, Kaare Nielsen viser os. Snaphots af det helt almindelige liv, som vi alle kender det. Tilsyneladende udramatisk er det ikke desto mindre præcis det, der er livets salt: en gåtur med hunden, burgerspisning på Hovedbanegården, forårsrengøring af trampolinen, en kop kaffe på cafeen, solbadning i haven, en morfar på sofaen. Motiver, mange fotografer ynder at fange i kameralinsen. Men dette er ikke fotografier. Det er malerier, hvor hver enkelt lille detalje er underordnet en større komposition, hvor det gælder om at få farver og former til at sidde lige i skabet. Cirkler og halvcirkler møder rektangler og diagonaler, kantede og takkede linjer går i dialog med bløde runde former.

Og så er der pauserne.

Kaare Nielsen er en mester i at male tomrummet ind i billederne. Det stykke med bart, nøgent rum, der skaber ligevægt i kompositionen og giver et modspil til den myldrende handling og de mange detaljer. Et kompositorisk trick, man finder hos impressionisterne, der selv lærte det af de japanske mestre Hokusai, Hiroshige og Utamaro. Hvad angår farverne, er det hele et spil om dynamisk balance: mellem kolde og varme farvetoner, mellem mættede og umættede farver og mellem komplementærfarver. Resultatet er en ren farvesymfoni.