Træd ind af døren, og du befinder dig i et kæmpemæssigt rum. På hylderne ser du kabler og andet udstyr fra Frederiksbergs Kommune Vej-, Park- og Miljøafdeling, som ejer bygningen.
I sin tid stod der en enorm transformer i hallen, og man kan forestille sig både støjen og det leben, der har været i bygningen.
“Gå op ad trappen til du finder dørskiltet, der siger ”Verket”, åbn døren og voila, befinder du dig i en helt anden verden. Du er blandt kunstnere. Du ser malerier og tegninger på væggen, malerier på staffeliet og malerier på gulvet. Malerier overalt. I er hjørne står der nogle skulpturer i alle mulige størrelser. Nogle i marmor, andre i bronze. I et andet hjørne opdager du et bord med en masse mindre ting. Her huserer en sølvsmed med alt det udstyr, der hører til metieren. Selvom det store rum er proppet med kunst, lægger du mærke til, at der er struktur og orden bag det hele. Det går ikke med rod og anarki, når fem kunstnere skal tilpasse sig hinanden.
Tom Jørgensen
Redaktør af Kunstavisen
” Er du vant til et moderne kontorlandskab med computere, printere, hvidmalede minimalistiske mødelokaler, mobiltelefoner og kunstige grønne planter, vil dette rum komme som en behagelig overraskelse. Duftene er anderledes, og overalt støder du på gode gammeldags analoge frembringelser skabt af mennesker med en krøllet, alternativ og ofte direkte urentabel fantasi. Kunstnere.
De fem kunstnere er Simon Fellah, Adam A. Bengtsson, Kaare Nielsen, Carsten Fun Jensen og Steen Dennung. Flinke menneske, der alle er mere end villige til at fortælle om deres kunst.
Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg på Verket. Det er en oplevelse, du aldrig vil glemme.
Tom Jørgensen
Redaktør af Kunstavisen
Du finder dig hjemme i denne Aladinshule, begynder af spørge først en, så en anden kunstner om, hvad de laver, hvorfor de gør det og måske endda om prisen på et bestemt værk, du fuldstændigt er faldet for. Og hvem ved, måske er den første spire til en kunstsamling lagt?

Simon Fellah
Billedkunst, Akryl/Tegning
“Menneskets balancegang mellem skrøbelighed og styrke. Den prækære balance, der er livets vilkår”. Læs mere

Carsten Fun Jensen
Billedhugger
“Skulpturerne virker altid virker åbne, venlige og imødekommende. De tager rummet i besiddelse”. Læs mere

Kaare Nielsen
Maler
“Mest af alt holder jeg af hverdagen, forsikrede Dan Turèll os om. Det er denne hverdag, Kaare viser os”. Læs mere

Steen Dennung
Sølvsmed
“Fantasien er overvældende. Sølvet mødes af farvestrålende halvædelsten i alle regnbuens farver og af gyldent rav. “. Læs mere

Adam A. Bengtsson
Billedkunst, Olie/Akryl
“Udtrykket er lige så frodigt som indholdet, og vi præsenteres for maleri på lærred såvel som i form af større udsmykninger” Læs mere